"De fleste kunsthåndværkere er autodidakte, selvlærte. Det kan jo umiddelbart undre, for faktisk ligger der jo i selve begrebet håndværk noget teknisk, et håndelag, der skal læres. Og før kunstakademier og skoler opstod foregik det meste af denne læring fra generation til generation, fra mester til lærling.

Lone er en af dem, der har lært sig selv faget. Eller rettere: LÆRER sig selv faget, for hun er hele tiden undervejs, finder hele tiden på nyt. Denne bestandige udforskning af mulighederne er en vigtig del af kunsthåndværkfagene."

"UNIKA - kunsthåndværk i Nordjylland" af Evanthore Vestergaard