Min interesse for glaskunst opstod efter et inspirerende og impulsivt weekendkursus, hvor jeg blev enormt fascineret af glassets muligheder. Her var et materiale, jeg simpelthen skulle lære mere om.

Jeg fulgte i begyndelsen hovedsageligt Else Willumsgaards undervisning, og da hun er en fantastisk glaskunster og underviser, var det helt sikkert det rette sted at starte for mig. Her flere år efter, har jeg så taget springet, og startet min egen virksomhed - med troen på mit eget unikke udtryk.

Efter at have boet i Skagen næsten hele mit liv, fandt vi en dejlig gård her på Bollehede (som området hedder). Jeg bruger dog stadig især naturen omkring Skagen som inspirationskilde for mine værker. Stalden har vi indrettet til glasværksted og galleri med udstilling af egne værker + faciliteter til undervisning.

Hvis i ikke har mulighed for at kigge forbi og besøge galleriet, skal i være velkomne på en online tur rundt i mit glas univers. God fornøjelse!

- Lone Eeg

Lone Eeg portræt.jpeg